Gravidfotografering på en uhøjtidelig måde

En gravidfotografering kan være andet end store flyvske kjoler på badebroer. Det kan også bare være dig i dit søndagstøj, din morgenkåbe eller din glimmerbuks.

Det skal først og fremmest være sjovt at få taget billeder – også gravidbilleder. Men jeg har lidt en følelse af, at mange har fordomme til især den her type fotografering og derfor fravælger at få forevigt tiden under graviditeten og det synes jeg er så ærgerligt.

En gravidfotografering kan være lige det du ønsker. Kreativ, neutral, rolig, legende, spisende, farverig – du bestemmer. Det vigtigste er, at du får nogle billeder, fra den her helt særlige tid, som du kan se tilbage på og genkende dig selv i.

En gravidfotografering kan bookes til sig selv alene, eller være sammen med din bedre halvdel og/eller din lille familie – du bestemmer

Se eksempler på andre

Gravidfotograferinger:

Det siger dem, der har prøvet det

Søde ord fra kunderne

Jeg kan heller ikke lide at få taget billeder, så jeg forstår dig

Slip kontrollen og forventningerne, så kommer de gode billeder helt af sig selv"

Sig appelsin” har aldrig nogensinde givet ægte gode smil, så det vil jeg gerne slå et slag for, at vi stopper med.

De ægte smil kommer, når vi stopper med at forsøge. Punktum.. Slip kontrollen. Leg med. Grin højt. Ha’ det sjovt.

Det er nemmere sagt end gjort, det ved jeg godt. Tro mig, men netop derfor er jeg også bare rigtig god til mit arbejde (hvis jeg selv skal sige det.) Jeg guider, hvis der er brug for det – og lader være, når jeg kan se at du har den, for det kommer du til at ha’.

Når fotograferingen er slut, så sørger jeg for at udvælge crème de la crème, så du kun skal forhold dig til de bedste billeder fra fotograferingen

Bag kameraet

Jeg fotograferer alt det, du er, når du ikke prøver

Jeg hedder Line, og jeg fotograferer mennesker midt i det liv, de allerede lever.

Ikke den opstillede version. Ikke den perfekte version. Ikke den version, hvor alle holder vejret og prøver at se rigtige ud.

Jeg går efter det, der sker imellem poseringerne. Når skuldrene falder ned. Når du glemmer kameraet lidt. Når der opstår et grin, et blik, en bevægelse eller en lille smule kaos, som pludselig siger mere end det billede, vi prøvede at tage.

Du skal ikke kunne finde ud af at stå foran et kamera. Det er min opgave at skabe rammen, så du kan være i det, uden at skulle præstere.

Helt nede på jorden

Sådan foregår en gravidfotografering

01. Vi finder ud af, hvad der passer til dig

Vi taler kort om, hvilken type billeder du drømmer om, og hvad der føles rigtigt for dig og evt. din familie. Skal det være roligt, legende, farverigt, hjemme hos dig, i studiet eller et sted, der betyder noget? 

02. Jeg guider dig undervejs

Jeg skal nok hjælpe dig i gang til fotograferingen og inden du får set dig om, så har vi det smadder hyggeligt. Jeg guider, prøver lidt forskelligt af og hepper på dig! Du behøver slet ikke at kunne noget på forhånd. Du skal bare være og så skal jeg nok holder øje med alt det udenom. 

03. Læn dig tilbage og vent

Efter fotograferingen udvælger og redigerer jeg billederne, så de får det helt rigtige udtryk. Du vil modtage dem i et online galleri, hvor du får tid og ro til at se dem igennem og mærke efter, hvilke af dem, du ikke kan undvære. 

FAQ

Hvornår i graviditeten er det bedst at få taget billeder?
Der er ikke én rigtig uge, men jeg anbefaler som udgangspunkt et tidspunkt, hvor maven er tydelig, og hvor du stadig føler dig nogenlunde tilpas i kroppen. For de fleste vil det være et sted omkring uge 28-34. Men alle graviditeter er forskellige, så det vigtigste er egentlig bare, at det føles rigtigt for dig.
Jo før, jo bedre. Men er du i dårlig tid, så er det som regel kun i november/december (eller i sommerferie-perioden), at det kan være svært for mig at finde spontane tider, men ligger ønsket for fototidspunktet udenfor de måneder, så vil jeg mene, at 2-3 uger før er rigelig tid (men når det er sagt, så kan jeg selvfølgelig ikke love noget).
Det kan være i mit studie, hjemme hos dig eller ude et sted, hvor omgivelserne passer til det udtryk, du gerne vil have. Studiet giver et enkelt og roligt udtryk med fokus på dig og kroppen. Hjemme hos dig bliver billederne ofte mere personlige og dokumentariske. Vi finder ud af, hvad der passer bedst til dig.
Tag noget med, du føler dig godt tilpas i og som føles som dig. Jeg anbefaler gerne 2-3 forskellige outfits og lidt ekstra, så vi har noget at vælge imellem. Det kan være en oversize skjorte, en kjole, jeans og en top, undertøj, noget helt enkelt eller noget mere særligt. Det behøver bestemt ikke være klassisk “gravidtøj”. Jeg hjælper gerne med at vælge undervejs, og vi kan også snakke om det inden fotograferingen.

Jeg forstår dig. 100 %, men jeg skal nok fortælle dig, hvor du skal stå, hvad du kan gøre med hænderne, og hvornår du bare skal glemme mig lidt igen. Jeg vil meget hellere have, at billederne føles naturlige, end at du står og forsøger at ramme en bestemt “pose”.

Du kan faktisk slet ikke gøre noget forkert.

Ja, selvfølgelig. Det vil stadig være dig og graviditeten, der er udgangspunktet, men jeg elsker at tage billeder af jer sammen også. Har I børn i forvejen, giver det rigtig god mening at få dem med på nogle af billederne – det er jo også deres historie.
Nej. Punktum. Du kommer ikke til at fortryde at du har gjort det. Du kommer til at fortryde, at du ikke gjorde det. Hvis du har bare den mindste lyst til at give det et skud, så synes jeg du skal gøre det. Min opgave er at skabe nogle billeder, som føles som dig. Du behøver ikke være perfekt (for det er der ingen der er). Jeg guider dig hele vejen og holder øje med de små ting, så du ikke skal stå og tænke over, hvad du skal gøre med kroppen, hænderne eller ansigtet.
ENDELIG, ja! Send mig gerne billeder, screenshots, outfits, stemninger eller andre idéer, du har gemt. Jeg vil elske at vide, hvad du bliver draget af. Vi skal ikke nødvendigvis kopiere et bestemt billede, men det hjælper mig med at forstå, hvad du godt kan lide, så vi sammen kan skabe noget, der stadig føles som dig.

Se eksempler på

Andre typer fotograferinger:

Branding- og kvindesessions

Til dig, der gerne vil have billeder, der føles personlige, stærke og ægte uden at blive stive eller corporate. Vi skaber billeder, du kan bruge professionelt, men som stadig føles som dig.

Familiefotografering

Til dig, der gerne vil have billeder af din familie, men ikke kan se jer selv i matchende outfits, stive smil og børn, der skal sidde stille på kommando.

Bryllupper

Til jer, der vil have billeder fra dagen, som ikke kun viser kjolen, blomsterne og borddækningen, men også stemningen, blikkene, grinene og alt det, I gerne vil huske bagefter.